HANDELSBETINGELSER
PARTER:
Sælger: imerge.one v/Kristian Brandt Holme Bygade 2B, 8400 Ebeltoft CVR-nr. 33022344 CVRP-nr. 1024452146 Kontakt: [email protected] | Telefon: 93 92 22 54
Køber: Den person, virksomhed eller institution, der afgiver en bestilling på varer, kurser eller abonnementer hos imerge.one.
BETALING OG LEVERING
Du modtager straks efter købet en faktura på email til den opgivne email-adresse.
Du kan betale med følgende betalingsmetoder: Div. betalingskort og MobilePay. Vi gemmer aldrig dine kortnumre, udløbsdato eller kontrolcifre.
Afdragsordning, Abonnement & Trækning: Du kan også dele din betaling op eller tegne abonnement. Ved betaling med kort eller MobilePay tilmeldes du automatisk en betalingsaftale. Første rate trækkes straks ved købet. Efterfølgende rater eller abonnementsbetalinger trækkes automatisk på den aftalte dato for hver periode indtil det fulde beløb er betalt eller abonnementet opsiges.
Levering: Digitale og online produkter leveres straks efter køb via email eller med adgangskode til et lukket forum. Det digitale produkt fremsendes til den email, som køber har indtastet i ordre-feltet.
RETTIGHEDER
Alle rettigheder til kurser (online eller live), foredrag og online-produkter, tekster og billeder tilhører imerge.one v/Kristian Brandt. Ved køb opnås én licens pr. købt produkt. Alle online-produkter er personlige og må derfor ikke deles, sælges, udlånes, gives væk eller på anden måde distribueres.
FORTRYDELSE OG AFBESTILLING (KURSER & ONLINE)
Online produkter og arrangementer: Køb af online-produkter, online webinarer og andre online arrangementer hos imerge.one v/Kristian Brandt er bindende og er ikke omfattet af fortrydelsesretten. Dette skyldes, at adgang til digitale produkter leveres øjeblikkeligt, eller at arrangementet afvikles inden for en nærmere afgrænset periode på en forhånd fastsat dato (jf. Forbrugeraftaleloven).
Foredrag og korte kurser: Ved foredrag og korte kurser (kurser hvor hele kurset afvikles på hinanden følgende dage) er tilmeldingen bindende. Du har dog mulighed for at overdrage din billet/plads til en anden person, såfremt du er forhindret.
Længerevarende forløb: Ved længerevarende forløb er tilmelding ligeledes bindende. Du har som udgangspunkt mulighed for at overdrage din plads, men i disse tilfælde skal personen, der overdrages til, godkendes af Kristian Brandt før overdragelsen er gyldig.
Digitale produkter: Ved køb af digitale produkter, hvor materialet eller dele heraf leveres øjeblikkeligt, bortfalder den normale 14 dages fortrydelsesret. En booking/køb er bindende og kan ikke ændres eller afbestilles, medmindre andet specifikt er angivet.
FYSISKE ARRANGEMENTER
Tilmeldinger til fysiske arrangementer i regi af imerge.one v/Kristian Brandt er bindende. Det vil i nogle tilfælde være muligt, at du kan videregive din plads til en anden deltager, der opfylder betingelserne for at erhverve pladsen. De normale 14 dages fortrydelsesret er gældende ved fysiske arrangementer, medmindre andet fremgår specifikt af ordrebekræftelsen grundet dato-specifikke forhold.
AFLYSNING
Vi forbeholder os ret til at aflyse workshops, kurser, foredrag & events ved sygdom, eller andre uforudsete hændelser. Det vil i tilfælde af aflysning være muligt at vi finder en ny dato, alternativt at få pengene retur. Ligeledes forbeholder vi os ret til at ændre lokation ved fysiske arrangementer hvis dette skønnes nødvendigt.
FORCE MAJEURE
Visse usædvanlige forhold kan påvirke din lyst til og mulighed for at gennemføre aftalen. Det kan f.eks. være ekstreme vejrsituationer, uro eller epidemier. Er der tale om en force majeure-situation, vil du som udgangspunkt kunne få udskudt aftalen til et andet tidspunkt. Hvis det ikke er muligt, vil du kunne få pengene tilbage. Vær opmærksom på, at en henstilling fra regeringen om, at du bør undlade at gennemføre aftalen ikke kan ligestilles med et forbud, og derfor ikke er en force majeure-situation.
REKLAMATIONSRET
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler om digitale tjenester. Det betyder at du kan klage over konkrete mangler indtil 2 måneder efter udløbet af (den aftalte) leveringsperiode. Hvis der ikke er en aftalt leveringsperiode er reklamationsretten 2 år. Du kan kontakte os på [email protected].
LIVE OG ONLINE-UNDERVISNING
Ved deltagelse på forløb med live online-undervisning er det dit ansvar at den computer, mobil eller tablet samt netforbindelse du deltager på undervisningen fra, kan modtage undervisningen. Det samme gælder ligeledes for afspilning af evt. optagelser af undervisningen, hvis sådanne forefindes samt andet video-og lydmateriale.
Forbehold: Når undervisningen foregår live, vil der kunne opstå div tekniske problemer undervejs… Der er mange platforme, programmer, hardware og systemer, der skal spille sammen og der er mange steder, der kan ske udfald etc. Deltager du i livesessionerne er du således nødt til at være indstillet på at der KAN forekomme ventetid el lign, HVIS der skulle opstå tekniske problemer. Det er noget der sker meget sjældent, men det er et vilkår, når man streamer live.
Alternativ: Ved produkter, kurser, workshops, forløb m.m., hvor der tilbydes adgang til optagelser, kan du se optagelserne dagen efter, hvor evt tekniske problemer vil være klippet ud eller du kan spole forbi. Hvis der tilbydes materiale til download, har du selv ansvaret for at downloade materialet. Dette har du adgang til så længe, forløbet, abonnement eller øvrige ydelser er aktive samt opbevare det et sted, hvor du kan tilgå det igen. Stedet hvor du opbevarer materialet må ikke være offentligt tilgængeligt.
DISCLAIMER
Online såvel som live kurser, digitale produkter, forløb mm er ikke en erstatning for psykoterapi, læge, psykiater eller anden behandling af helbredsmæssig karakter. Alle kurser, produkter mm anvendes på eget ansvar og imerge.one v/Kristian Brandt kan ikke holdes ansvarlig for en evt uhensigtsmæssig virkning. Hvis du er i tvivl om hvorvidt et kursus/produkt kan have en negativ virkning, kan du kontakte Kristian for en vurdering og rådgivning. Vælger du at følge vurderingen, deltager du dog stadig på dit eget ansvar. Det er dit ansvar at tale med din læge, psykiater, psykolog o.a. hvis du er i behandling eller har en psykisk diagnose eller lider af angst eller lign. for rådgivning og vurdering om det vil være forsvarligt for dig at deltage/anvende metoderne. Kurser og digitalt materiale er lavet med henblik på raske mennesker. Det kan have en meget gavnlig virkning også på ikke raske mennesker, men da vi ingen kontakt har med kursisten/brugeren ved online/digitale produkter, er det her ekstra vigtigt, at du selv tager forholdsregler og er klar over, at du har det fulde ansvar for deltagelse og anvendelse af materialet.
imerge.one v/Kristian Brandt kan hverken direkte eller indirekte drages til ansvar for nogen form for vanskeligheder eller skader, der måtte være konsekvensen af brug af oplysninger eller indhold af videoer, blogindlæg, guidede meditationer eller nogen anden form for indhold af kurser, forløb og digitale produkter, der er tilgængelige på imerge.one, kristianbrandt.dk eller via links fundet på kristianbrandt.dk, imerge.ones YouTubekanal, Facebookside eller andre sociale medier eller digitale platforme.
ABONNEMENTSBETINGELSER
For abonnementer gælder, at abonnementsprisen, som oplyst på produktsiden, automatisk bliver trukket for hver abonnementsperiode. Første træk sker ved købet i webshoppen. Efterfølgende træk sker automatisk ved fornyelse af hver abonnementsperiode. Kvittering for hver træk tilsendes per email. Vi gemmer aldrig dine kortnumre, udløbsdato eller kontrolcifre. Du kan til hver en tid ændre hvilket kort eller betalingsaftale beløbet bliver opkrævet på. Det gør du via knappen ‘Administrer abonnement eller skift kort’ i e-mailen med den senest tilsendte kvittering.
Opsigelse & Binding: Medmindre andet er angivet på ordresiden, vil abonnementet automatisk løbe til du opsiger det. Du kan opsige dit abonnement ved at skrive til: [email protected] eller klikke på knappen ‘Administrer dit abonnement eller skift kort’ i mailen med den senest tilsendte kvittering. Du skal blot opsige dit abonnement senest 5 hverdage før dit næste træk og efter endt bindingsperiode.
Minimal abonnementsperiode: For de abonnementer med bindingsperiode, vil bindingsperioden altid fremgå tydeligt af produktsiden og ordresiden for det enkelte abonnement. Hvis ingen bindingsperiode er angivet ved købet, er der ingen binding udover opsigelsesvarslet. Betalinger refunderes ikke for allerede igangværende abonnementsperioder eller inden for bindingsperioden.
KLAGEGANG
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: Center for Klageløsning Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg www.naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 19-11-2025